15
Apr

Nu stiger fjernvarmen – op til 6.000 kr. pr. år

Kunderne i 180 fjernvarmeværker kan se frem til store prisstigninger fra 2019. Det skyldes, at deres varmeværker fra årsskiftet har mistet det såkaldte grundbeløb - et statsligt tilskud, der har holdt fjernvarmeprisen nede.

Prisstigningerne bliver på mellem 25 og 40% Et eksempel er Hammershøj Fjernvarme i Midtjylland, hvor varmeprisen stiger op mod 40 %. Det betyder en ekstraregning på cirka 6.000 kr. om året for en gennemsnitsforbruger.

Forbrugerne er – ikke overraskende – begyndt at se sig om efter alternative varmekilder, og her vil opmærksomheden naturligt samle sig om brændeovne, gaspejse og pillebrændeovne, der leverer en stabil og naturlig ’nærvarme’, som prismæssigt slår sammenlignelige opvarmningsformer:

Elselskabet SEAS-NVE har for nylig beregnet, at eksempelvis brændeovne leverer varme til kun 0,58 kr. på kilowattime. Tilsvarende koster den sammen mængde varme fra en el-radiator 2,20 kr.

Læs mere her >